Patienttilfredshed

Vi er bevidst om at behandlingskvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed har førsteprioritet hos os. Vi arbejder løbende med at højne patienternes oplevelse af kvalitet på vores klinik, og derfor er tilbagemeldinger fra vores patienter vigtige.

Din mening er altid vigtig for os. Vi sætter stor pris på tilbagemeldinger og vil gerne opfordre dig til at fortælle om din oplevelse af Lyngby Kiropraktik, hvis du har lyst – Ris & Ros. Kontakt os gerne på e-mail eller mundtligt via vores sekretærer eller kiropraktorer. Al tilbagemelding vil blive seriøst gennemgået på klinikken.

Har du lyst til at dele dine oplevelser med andre, kan du skrive en anmeldelse af Lyngby Kiropraktik på vores Facebookside eller på Google.

Årligt gennemfører vi en patienttilfredshedsundersøgelse, som består af et kort spørgeskema. Besvarelserne bruges som et redskab til udvikling og forbedring. Vores seneste undersøgelse er udført i foråret 2023. Nedenfor vises udvalgte resultater fra undersøgelsen.

PATIENTOPLEVET KVALITET I TOP I KIROPRAKTORPRAKSIS

Kiropraktorpatienter oplever en meget høj kvalitet når de går til kiropraktor. Det viser resultaterne af den nationale undersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Kiropraktorpraksis, PoKK 2023, som omfatter svar fra mere end 18.000 patienter.

– 98% af patienterne fortæller, at de er meget tilfredse med deres behandling hos kiropraktoren. Det vidner både om høj faglighed og om stort engagement i klinikkerne. Det er jeg stolt af, siger Michael Christensen, Formand Dansk Kiropraktor Forening.

98 procent alt i alt.png
De mange tusinde patienter i PoKK 2023 har svaret på en række spørgsmål om hvordan de oplever kvaliteten i kiropraktorpraksis. Blandt andet er de blevet bedt om at vurdere hvordan de blev modtaget i klinikken, deres undersøgelse og behandling og deres oplevelser efter besøget hos kiropraktoren.

I 98 % af tilfældene siger patienterne desuden at de ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” stoler på, at de har fået den rette sundhedsfaglige behandling hos kiropraktoren og 95 % synes at besøget ved kiropraktoren “I høj grad” eller ”I meget høj grad” levede op til deres forventninger.

Den høje tilfredshed med kiropraktorpraksis er på 4,66 på en 5-punkts skala, hvor 5 angiver højeste tilfredshed. Den gælder for alle 5 regioner, hvor forskellene på den samlede tilfredshed regionerne imellem er minimale.

De positive tilbagemeldinger fra patienterne giver god grund til at ranke ryggen ude i klinikkerne – for en stund. For meningen med PoKK 2023 er ikke at hvile på laurbærrene, men at bruge data til kvalitetsudvikling og til at bevare patienternes oplevelse af høj kvalitet i kiropraktorpraksis.

Læs mere her
Bestil tid online

45 93 08 43